Det er ikke helt ligegyldigt, hvilket webhotel man vælger, specielt, når det kommer til sikkerheden på webhotellet.

En ting er om webhotellet er hurtigt og har masser af plads, en anden ting er, hvad de gør for at sikre dig og din hjemmeside mod hackere og malware. Det er trods alt din hjemmeside der skal ligge hos dem, som måske i nogle tilfælde er dit levebrød, og her det selvfølgelig utrolig vigtigt, at sikkerheden er i orden.

I denne artikel skal vi se på nogle af de ting, som gør et webhotel sikkert.

Backup backup backup

Du kan næsten ikke få nok backups, da backups altid udgør en livslinje, hvis uheldet skulle være ude.

Langt de fleste webhoteller tager backup for dig, men det er forskelligt hvordan de gør det. Nogle gør det ved at lagre en kopi af din webhotel-konto på den samme server som du ligger på. Dette er også fint nok i tilfælde af at det kun er din side der er problemer med, men hvis hele serveren brænder sammen, så er alt væk, både backup og din side.

Derfor er det vigtigt, at den backup dit webhotel tager for dig også lagres et andet sted end lokalt, f.eks. på en remote (måske cloud) server, således at hvis serveren du ligger på brænder sammen, så findes der en backup et andet sted.

Helt generelt er det en god ting også selv at tage backup engang imellem, så du ikke er 100% afhængig af det webhoteller har liggende, hvis du en dag får brug for en backup.

Når du vælger webhotel, er det desuden en fordel at vælge et, hvor du har adgang til din backup 24/7 og måske selv kan gendanne. Nogle steder skal du nemlig skrive og spørge efter en backup, mens du andre steder ligefrem skal betale for at få adgang til din backup.

Firewall og anti-malware software

Et godt og sikkert webhotel bør altid have en velfungerende firewall.

En firewall er en række regler som dikterer, hvad der må ske og hvad der ikke må ske på dit webhotel. Regler er specielt designet til at finde mønstre i hacker angreb og blokere dem, inden de sker. F.eks. kan en regel være at et script ikke på uploade bestemte type filer, da det typisk er en vej ind for en hacker.

Populære Firewalls er ModSecurity og Imunify360.

Derudover er det en stor fordel, hvis dit webhotel har en form for malware scanner, som jævnligt scanner alle dine filer på dit webhotel for at tjekke om der skulle være ”farlig” kode i dem.

Det kan Imunify360 f.eks. gøre, og dette program kan tilmed udbedre filerne eller sætte dem i karantæne, hvis den finder noget mistænkeligt.

Et skarpt øje på serverens IP

En anden ting som er vigtig i forhold til sikkerheden på dit webhotel, er hvorvidt webhotel-udbyderen søger for at din IP har et godt ry.

Gør dit webhotel ikke det, risikerer du at dine e-mails ikke bliver leveret eller at folk ikke kan få lov at besøge din side, fordi anti-virusprogrammer flagger den som værende mistænkelig.

En servers IP kan få et dårligt ry, hvis den f.eks. bliver brugt af spammere til at sende spam ud, eller hvis svindlere får lov at lave phishing-sites på serveren.

Du kan tjekke om din server har et dårligt ry med f.eks. MX-tools.

Det du selv gør for at sikre dit webhotel

Det du selv gør for at sikre din side, er mindst lige så vigtigt, som det webhotellet kan gøre. Hvis din egen side ikke er sikker, er et nok så sikkert webhotel nemlig ikke til megen gavn.

Du skal selvfølgelig selv jævnligt tage backup, men derudover kan du også selv sørge for at få opsat et godt sikkerheds-plugin, holde din side opdateret, opsætte firewall samt vælge et brugernavn og adgangskode, som ikke er alt for nemme at gætte.

Beskyt dig selv om din virksomhed

Du kan bruge SIEM-software og andre værktøjer til at overvåge og håndtere mulige trusler proaktivt. Dog er det vigtigt at kombinere software med løbende uddannelse og stor opmærksomhed fra dig selv og dit team. Derved kan I sammen sikre det højest mulige beskyttelsesniveau, når det kommer til cybersikkerhed på tværs af virksomheden. 

Contact LogPoint

Get in touch with us and learn why leading brands choose LogPoint:

Get in touch