Selvom LogPoints blev grundlagt tilbage i 2003, opstod virksomheden først som LogPoint i 2012. Gennem en teknologisk og organisatorisk metamorfose har LogPoint udviklet sig til en førende leverandør af Modern Security Information Event Management. Og rejsen fortsætter.

LogPoints kan spore sine rødder helt tilbage til 2003, hvor virksomheden blev etableret som konsulentvirksomhed inden for it-sikkerhed i København med speciale i cybersikkerhed og sårbarhedsstyring. Samtidig med at virksomheden voksede inden for sine oprindelige fokusområder, erkendte den en stigende efterspørgsel på avanceret logstyringssoftware på markedet.

Opkøb af Immune

Som svar overtog virksomheden i 2008, under ledelse af grundlæggeren Søren Lautrup, Immune, en universitetsbaseret opstartsvirksomhed. Opkøbet tilføjede LogEx-logstyringsløsningen til produktporteføljen og foranledigede hurtig udvikling i en retning, der skulle komme til forme virksomhedens fremtid.

I takt med at efterspørgslen efter en mere bedre logstyringsplatform steg, fortsatte produktet med at udvikle sig. Der blev tilføjet yderligere teknologiske ressourcer gennem etableringen af et fuldt ejet udviklingscenter i Kathmandu, Nepal. Dette førte til lanceringen af den første generation af SIEM-løsningen (Security Information Event Management), som blev kaldt LogPoint i 2009.

Jesper Zerlang tiltræder som CEO

I 2009 tiltrådte Jesper Zerlang som CEO. I samarbejde med Søren Laustrup stod han i spidsen for virksomhedens fortsatte vækst og organisatoriske udvikling og udbredte med succes LogPoint SIEM-løsningen på det nordiske marked.

Med tiden fortsatte SIEM-kravene med at vokse i kompleksitet, og datamængderne voksede eksponentielt. Det blev derfor besluttet at opgive den oprindelige teknologiplatform og genoverveje den grundlæggende tilgang til SIEM. Resultatet blev et radikalt helt nytænkt, big data, NoSQL, andengenerationsdesign introduceret på markedet i 2012 som LogPoint version 5.0.

LogPoint

Efter genfødslen af LogPoint SIEM-løsningen i 2012 skiftede virksomheden navn til LogPoint og påbegyndte en rejse med transformerende vækst med fokus på SIEM. Der blev indført en partnerbaseret forretningsmodel, og der blev igangsat en hurtig markedsekspansion, der flyttede LogPoint ind på de store europæiske markeder.

LogPoint tilføjede mere end 150 kunder fra 2012 til 2014, hvor det danske venturekapitalselskab DICO leverede seed funding. Det gjorde det muligt for LogPoint at vokse fra en stærk nordisk tilstedeværelse til en fuld europæisk virksomhed med nye kontorer i Stockholm, München, Paris og London.

Opnåelse af EAL-certificering

I 2015 fik LogPoint SIEM-løsningen den ultimative kvalitetsgodkendelse, da den opnåede en EAL3+-certificering i samarbejde med Boeing Defense og Space & Security. Certificeringen gjorde det muligt for LogPoint at forfølge high-end markeder såsom forsvars-, sikkerheds- og retshåndhævelsesorganisationer samt leverandører af kritisk infrastruktur.

Som en udvidelse af den partnerbaserede forretningsmodel, og for at adressere det stigende behov for administrerede sikkerhedstjenester, lancerede LogPoint i 2016 den MSSP-aktiverede version 5.5 af sin SIEM-løsning. Samtidig fangede LogPoint centrale brancheanalytikeres opmærksomhed, og i 2017 steg LogPoint til tops blandt anmeldelserne fra Gartner Peer Insights.

USA og UEBA

For at fremme yderligere vækst leverede det amerikanske venturekapitalselskab Evolution Equity Partner serie A-finansiering i 2017. Med støtte fra de specialiserede cybersikkerhedsinvestorer introducerede LogPoint i 2018 næstegenerationsteknologier som bruger- og enhedsadfærdsanalyser (UEBA) baseret på avanceret maskinlæring. LogPoint gik ind på det nordamerikanske marked med sit nye Boston-kontor, der fungerer som brohoved for den amerikanske markedsekspansion under ledelse af Søren Laustrup.

I december 2018 blev LogPoint inkluderet i den prestigefyldte Gartner Magic Quadrant for SIEM som den eneste nytilkomne i kvadranten. I april 2019 blev cirklen sluttet, da LogPoint blev udnævnt til Gartner Peer Insights Customers’ Choice for Security Information and Event Management på baggrund af anmeldelser fra professionelle inden for cybersikkerhed.

 

Global vækst

I 2020 opkøbte LogPoint den München-baserede virksomhed agileSI, en verdensførende SAP-sikkerhedsløsning, fra Orange Cyberdefense. Teknologien, der muliggør fuld integration af sikkerhedsdata fra SAP-platformen i SIEM-løsninger, blev rebrandet som LogPoint for SAP.

I 2020 skaffede LogPoint også ekstra kapital til at fremme global vækst. I en serie B finansieringsrunde ledet af den tyske vækstaktieinvestor Digital+ Partners med betydelig deltagelse fra eksisterende investorer skaffede LogPoint 30 mio. USD. Med Serie B-investeringen har LogPoint skaffet i alt 42 mio. USD.

LogPoint 6.8 er pr. 2021 blevet EAL 3+ re-certificeret i samarbejde med Nexter Systems. Virksomheden betjener mere end 1.400 internationale kunder, og LogPoint er blevet indbegrebet af moderne SIEM, der omfatter avanceret analyse, ML-drevet prioritering af alarmer, brancheførende adfærdsanalyse, en bemærkelsesværdig evne til at skalere og en unik time-to-value.

Rejsen fortsætter.